Om Lærke Løvenshjerte

Jeg er uddannet tantralærer, terapeut og sexolog med mere end et årtis erfaring med praksissamtaler, terapeutisk interventioner og tantrisk meditation.

Løvenshjerte er et rum for fordybelse og transformation gennem terapi og meditation. Min vision er at invitere mennesker til at komme hjem, stå i egen kraft og leve som frie, hele, autentiske mennesker.

I mit virke anvender jeg meditation primært inspireret af tantrisk buddhisme, taoistisk tantrisk tradition samt tibetansk buddhisme. Det hele handler om bevidst opmærksomt nærvær, kærlighed, frihed, klarhed. Tantra er ild og kraft til transformation i bevidsthed, som går gennem krop og sind via bevægelse, energiforståelse og visualisering.

Jeg er dybt inspireret af The Diamond Apprach og anvender inquiry som et terapeutisk værktøj til at nå dybere til rødderne af vores menneskelige problemer og måske mest af alt til en dybere selverkendelse. Hvem/hvad er jeg inderst inde under jeg-strukturen og ego'ets fortællinger.

Jeg er en dedikeret drømmeyoga entusiast og kan guide mennesker til selv at komme igang med drømmeyoga og lave terapeutisk intervention på det materiale der kommer op i dine drømme. Drømmeyoga handler i bund og grund om at arbejde med bodymind - bevidstheden i drømmelandskaberne om natten. Dette indebærer dreamcall, lucide drømmepraksis, bevidst søvnhygiejne samt drømmetydning af de udviklingselementer der viser sig i drømme. Drømme er vores ubevidste intelligens, som kan være dybt transformativt når vi lærer at lytte og integrere.

Jeg har dedikeret mit liv til at realisere hjertets inderste og sindets sande natur og jeg tager alle med på vejen som vil. Min undervisning skaber rum, hvor du kan give slip på forestillingerne om, hvem du bør være, og i stedet åbne forbindelsen til dit eget væsen – i glæde, lyst, mod og kærlighed og frihed.

Om Ah Hum, Lærke Løvenshjerte